FEF (dan)
Forskningscentrumet för Europeisk Flerspråkighet (F|E|F) blev oprettet med det formål, at samordne dets medlemmers mange forskellige forskningserfaringer og -projekter, som blev foretaget siden 1995 under navnet Centre d’Études Linguistiques pour l’Europe (CELE). Dette forskningsarbejde udføres inden for følgende områder: sociolingvistik og sprogsociologi, anvendt og historisk sprogvidenskab, sprogplanlægning og sprogpolitik, geolingvistik og GIS, terminologi og leksikografi, psyko- og datalingvistik, andetsprogsindlæring. Alt dette iværksættes ved brug af både kvantitative og kvalitative metoder, samt IT-systemer og teknologiske redskaber. Derudover sættes der særlig fokus på de samfundsmæssige og ideologiske rammer, hvori forskningen finder sted, for så at udforme fordelagtige promoveringsstrategier såvel som retfærdige sprogpolitiske retningslinjer. Omdrejningspunktet for centrets aktiviteter er sammenligningen mellem de mangfoldige sproglige og kulturelle aspekter i både nu- og datidens Europa.
F|E|F’s videnskabelig erfaringer inden for historisk sprogvidenskab, geolingvistik og især GIS (Geographical Information System) repræsenterer et vigtigt element i centrets tilgang til det sproglige landskab i forskellige steder verden over: særlig bemærkelsesværdige i denne sammenhæng er den geolingvistiske bearbejdning af sociolingvistiske europæiske undersøgelser i stor skala, kortlægningen af Sydamerikas mindretalssprog, og den brede erfaring med sproglige og sociolingvistiske atlasser.
Selvom F|E|F’s arbejde beror på en solid videnskabelig basis og en heuristisk fremgangsmåde rettet mod opdagelsen af de virkelige politiske, samfundsmæssige og psykologiske vilkår, så stræber det vel også efter at forstærke, både politisk og socialt, ideerne om fred, ligehed, sociale rettigheder, ligestilling af kønnerne, kulturelle og sproglige rettigheder, mindretalsrettigheder, flersprogethed, multietnicitet og bærdygtig udvikling. Siden 2019 har F|E|F tilbudt praktikpladser til studenter, som læser sprog og lingvistik, og siden 2021 har det ansat personale.
Català | Dansk | Deutsch | English | Esperanto | Français | Furlan | Galego | Italiano | Ladin | Latina | Suomi | Svenska